Børn af indvandrere stormer frem på videregående uddannelser

Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard Allan Noerregaard

Politikerne har travlt med at stemple integrationen i Danmark som en fiasko. Men virkeligheden er mere nuanceret og positiv, fastslår tænketanken Cevea i et nyt notat.

Tænketanken har set på de nyeste tal for integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i det danske uddannelsessystem og konstaterer en markant fremgang.

Efterkommere i aldersklassen 20-24 år er i gang med en uddannelse i samme grad som jævnaldrende etniske danskere. Og på de videregående uddannelser er de endda i førertrøjen.

– Jeg vil ikke bruge tallene til at sige, at vi ikke har integrationsproblemer. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at problemerne ikke er helt så slemme, som det kunne fremgå af den aktuelle debat, siger analysechef i Cevea Frank Skov til Avisen.dk

39 procent af 20-24 årige efterkommere er i gang med en videregående uddannelse mod 37 procent af jævnaldrende etniske danskere. I sidstnævnte gruppe er der til gengæld lidt flere – 17 procent – som er i gang med en anden uddannelse. Det samme er 14 procent af efterkommerne.

Men tallene viser også, at der blandt de 20-24 årige efterkommere er en større restgruppe, som har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Det gælder 46 procent af de mandlige og 30 procent af de kvindelige efterkommerne mod henholdsvis 32 og 23 procent i den jævnaldrende gruppe af etniske danskere.

– Vi har virkelig en udfordring med unge mænd uden uddannelse. Men vores tal viser også, at andelen af efterkommere med kun en grundskoleuddannelse er faldet fra 53 til 40 procent fra 2006 til 2015, og at forskellen mellem efterkommere og etniske danskere på det punkt er snævret kraftigt ind i løbet af de seneste 10 år. Det er sket, selvom tallet også er faldet for danskere, siger Frank Skov til Avisen.dk.

Når politikerne kalder integrationen af efterkommere for en fiasko, er det fordi de helt misforstået hænger sig i beskæftigelsesgraden i gruppen, mener han. Altså i, hvor stor en andel af efterkommerne, der er i job i forhold til etniske danskere.

Vibeke Jakobsen, integrationsforsker på SFI, er enig i, at det er vigtigt også at få de positive integrationshistorier frem, så integrationsindsatsen ikke sander til i en opfattelse af, at det alligevel ikke kan betale sig at gøre noget.

Og succeserne er der. Forskeren bekræfter, at efterkommerne – især kvinderne – har rykket sig meget i forhold til integrationen.

– Drengene mangler noget på uddannelsesfronten, og pigerne er der heller ikke helt endnu. Men selvfølgelig klarer de sig bedre end forældrene. De har nogle helt andre muligheder og forudsætninger. Så alt andet ville da være en katastrofe, siger hun til Avisen.dk.

Efterkommernes succes modereres ifølge Vibeke Jakobsen dog bl.a. af, at de tilsyneladende omsætter deres uddannelser i job i mindre omfang end etniske danskere.

– Det er vigtigt for alle at tage en uddannelse, men det ser ud som om efterkommerne har sværere end etnisk danskere ved at få arbejde med en given uddannelse. Måske på grund af manglende netværk, diskrimination eller en anden uddannelsesprofil. Måske har efterkommerne også dårligere eksamensresultater. Mulighederne er mange, påpeger integrationsforskeren.