Bøhm ny »skipper« på Kitchn-skuden

Egentlig skulle sidste åbningsdag have været den 31. januar, men for Tommy Larsen, siden 2000 indehaver af Kitchn i Mellemvang i Holbæk, blev det ikke nogen vemodig dag. Efter et fem uger langt ophørsudsalg kunne han nemlig aflevere nøglerne til den 400 kvm store butik til Christian Bøhm, som siden 2006 har været ansat i køkken-, garderobe- og badbutikken – og nu driver butikken videre, ligeledes som Kitchn-butik.