Bliv klogere på planter og urter fra Sibrien

Når Husmoderforeningen i Kirke Værløse mødes næste gang, er der fokus på planter og urter, der er gode for huden

Rigtig mange har taget økologi til sig for så vidt angår fødevarer. Og det er fint. Men det er lige så vigtigt, at bodylotion, shampoo, makeup og andre plejeprodukter også er fri for problematiske konserveringsstoffer, parabener, hormonforstyrrende og miljøskadelige stoffer.

Hvorfor det er så vigtigt, vil Karina Larsson, der er ansvarlig i Danmark for Natura Siberica, som er et nyt sibirisk mærke af certificerede skønhedsprodukter på det danske marked, forklare indgående om torsdag den 17. marts klokken 19.30 på Den Gamle Skole i Kirke Værløse, hvor medlemmer og gæster af den lokale husmoderforeningen mødes.

"Natura Siberica er et 100 procent naturligt mærke, hvor alle ingredienserne er baseret på vilde planter og urter fra Sibirien", fortæller Charlotte Søllner Hernø.

Der blive som altid serveret kaffe og kage ved arrangementet, og det koster 25 kroner for medlemmer og 50 kroner for gæster. Alle er velkomne.