"Gi en hånd" synger den store gruppe danske kunstnere, der netop har genindspillet det 25 år gamle hit "Afrika."
Ved at gøre det gratis til fordel for Røde Kors har disse kunstnere "givet en hånd." Det kan du også ved at samle ind i tre timer søndag d. 3. oktober, lyder opfordringen fra Røde Kors i Hørsholm.
25 har allerede sagt ja til at bruge et par timer søndag den 3.oktober. Men der mangler stadig 90 indsamlere.
"Røde Kors har sat fokus på Afrika hele året med kampagnen "Afrika skal selv." For det er kun afrikanerne selv, der virkelig kan ændre Afrika. Men de har brug for en hånd. Derfor vil jeg gerne opfordre så mange som muligt til at melde sig som indsamlere den 3. oktober. Det tager kun tre timer, men det kan redde livet for en anden," siger indsamlingsansvarlig i Hørsholm, Michael Rolf Jacobsen.
Sidste år samlede borgerne i Hørsholm 109.000 kroner ind. Et pænt resultat, som Røde Kors håber at kunne gøre bedre i år.
Samler du ind den 3.oktober, hjælper du ikke kun mennesker langt fra Danmark.
Herhjemme sidder ældre ensomme i deres hjem, børn mangler hjælp til at lave lektier, og alt for mange dør alene uden familie og venner omkring sig.
Pengene fra årets indsamling går også til besøgsvenner, lektiecafeer og vågekoner, der hjælper de tusindevis af udsatte danskere.
Indsamlere kan melde sig hele døgnet på telefon 70 10 00 00 eller gennem den lokale Røde Kors afdeling i Hørsholm på telefon 45 76 0023 efter 17. På e-mail: michael@rolfjacobsen.dk . Man kan også melde sig på
.
Yderligere oplysninger kan fås hos Michael Rolf Jacobsen, Indsamlingsansvarlig i Hørsholm på 23 62 24 77, eller hos Dansk Røde Kors på 35 25 92 00- efter kl.16 på 40 41 41 73.