Lige siden sin succesrige stiftelse har Ny Alliance været et usædvanligt politisk fænomen. Partiets gøren og laden er nærmest uset i dansk politik, men samtidig er det med til at understrege, at det danske demokrati er sundt og godt. Der kræves tilsyneladende ingen forudsætninger overhovedet for at danne et parti.
Selvsagt kan det undre, at Ny Alliance i den grad er blevet en politisk farce, når man tager i betragtning, at de oprindelige tre stiftere jo ikke var ubeskrevne politiske blade. Til gengæld kan man konstatere, at ingen af dem tilsyneladende havde et politisk grundlag – nogen vil kalde det ideologi – som udgangspunkt for partiet.
Hvor længe farcen kan fortsætte er ikke godt at vide, men sidste akt i det politiske teater, eksklusionen af Jørgen Poulsen som medlem af partiets folketingsgruppe, men hovedbestyrelsens accept af, at han fortsat er medlem af partiet, overgår selv de vildeste fantasier.
Partiets landsformand, Leif Mikkelsen, har slået fast, at Ny Alliance er et demokratisk parti, derfor var hovedbestyrelsens holdning, at Jørgen Poulsen godt kunne fortsætte som medlem af partiet, og det var en enig hovedbestyrelse, der stod bag den beslutning. Tilsyneladende har den samlede hovedbestyrelse ikke ladet sig forstyrre af, at Naser Khader tydeligt, og uden det kunne misforstås, har givet udtryk for, at hans håb er, at Jørgen Poulsen selv går.
En af de mere bemærkelseværdige udtalelser fra landsformand Leif Mikkelsen kunne man se i fredagens udgave af Politiken. Her gjorde Leif Mikkelsen opmærksom på, at der en aftale, som Jørgen Poulsen er indforstået med, og af aftalen fremgår det, at Jørgen Poulsen ikke må give udtryk for, at han repræsenterer sin valgkreds. Altså en politiker valgt i en kreds må ikke repræsentere den!
Det er korrekt, at grundlovens paragraf 56 siger, at et folketingsmedlem alene er bundet ved sin overbevisning og ikke ved nogen forskrift af sine vælgere. Når Jørgen Poulsen direkte forbydes at give udtryk for, at han repræsenterer sin valgkreds, er der tale om en noget ekstrem holdning til grundloven, men samtidig noget værre vrøvl. Når Jørgen Poulsen er havnet i den situation, han er, hænger det reelt sammen med, at han er af den overbevisning, at han repræsenterer nogle vælgere i Sønderjylland, der deler det grundlag, han er valgt på, og det vil han ikke svigte. Nu skal han så være indforstået med, at han ikke repræsenterer vælgerne i valgkredsen.
Da entertaineren og komikeren Jacob Haugaard skrev politisk historie ved at blive valgt som løsgænger, gennemgik han en udvikling fra at være komiker til at blive mere politiker. Med Ny Alliance synes der at være tale om en modsat bevægelse. Partiet begyndte på den politiske bane, men synes nu mere og mere at bevæge sig over i komikken, omend det nok er ufrivilligt.
Men det er altså komisk, når politikere vil tages alvorligt, mens de både blæser og har mel i munden.
MF
