Ligesom i går torsdag startede vi i dag fredag med morgenmad med æg og marmelade fra gården og Nutella fra Spar.
I dag har vejret været helt fantastisk, så vi har været en tur med svævebanen op på en af bjergtoppene og gå en tur. For enden af svævebanen lå der en restaurant og en virkelig god vandlegeplads med klart, frisk og koldt bjergvand. Det var et hit hos både børn og voksne.
Efter det gik vi en tur på en børne- og såkaldt klapvognsvenlig Rundweg. Nu havde vi jo godt nok en barnevogn med i stedet, men der var altså nogle temmelig seje stigninger og til slut måtte vi virkelig lægge kræfterne i. På turen var der flere små legepladser for at holde modet oppe hos de små, og det virkede heldigvis også på Lisa, som ellers godt kan have lidt ondt af sig selv, når hun skal gå langt.
Efter en belønningsis tog vi svævebanen ned til byen igen, og udsigten var naturligvis helt vild. Selvom vi har været her i adskillige dage, har vi endnu ikke vænnet os til synet af bjergene og de grønne skråninger, og det er lige imponerende hver dag.
Det bimler og bamler fra køer og geder
I Mühlbach er der et fint lille udendørs svømmeanlæg, så der fik vi lige dukkert, inden vi tog hjem til gården igen. Her fik Eva og mor en lur, mens Lisa og far fik en ridetur og en indføring i malkningsproceduren.
Hver morgen og aften malkes gårdens seks økologiske køer med malkemaskine, og om dagen går de og græsser på bjergskråningerne omkring gården. Førerkoen kender vejen mod stalden, og den har bjælde på, så de andre køer følger pænt med, når det er tid til at blive malket. Gederne har også bjælder på, men det er vist ikke af samme årsag. Til gengæld er her en konstant bimlen og bamlen…
Lidt for tæt på gyllen
I morgen er det gyllespredningsdag, så der har været åbent ned til gyllebeholderen, som ligger lige nedenfor det ene soveværelsesvindue, hvor en propel har stået og rørt i suppen hele dagen, og det har resulteret i en ram dunst. Vi bor godt nok på landet og er vant til gyllelugt, men det her var altså lige lovlig tæt nok på!
Det blev lidt sent, inden vi kom af sted på dagens aftensmadstogt, men vi kørte op ad bjerget og fandt et yderst afsidesliggende hotel med restaurant og en perfekt terrasse med god udsigt. Meeeen… Køkkenet var lukket halv syv! Eller også syntes de bare, at vi faldt uden for dresscoden? Tiden skred igen, så vi endte på samme sted som i går, hvor vi igen fik god mad og venlig betjening, denne gang på deres terrasse.
I morgen er vores sidste hele dag i Østrig, inden vi vender hjemad igen. Vi synes, at vi lige er kommet, men tiden går stærkt!
Venlig hilsen familien Jensen.
