Bjarne Riis ærgrer sig over manglende Tour-invitation

Når Touren indledes i København på fredag, bliver det uden Bjarne Riis som et trækplaster. Det er han ked af.

Bjarne Riis indrømmede på et pressemøde i 2007, at han havde taget doping i sin aktive cykelkarriere. Men det er ikke årsagen til, at han ikke er inviteret til at være med til at promovere den historiske danske Tour-start på fredag, lyder det fra den danske arrangør samt løbsdirektør Christian Prudhomme.