Som noget nyt har Karrebæk Kirke valgt at bruge kirkerummet til aftenforedrag. Den første gæst er Rasmus Birkerod og tirsdag 12. februar kl. 19.30 indtager Karrebæk Kirke i Karrebæksminde.
Han har i mange år brugt Bibelen som et af sine vigtigste arbejdsredskaber. Både som studievært, rejseleder, journalist og privat. Han har i 20 år interesseret sig både for Bibelen som et historisk og religiøst værk.
Rasmus Birkerod er i kirkekredse først og fremmest kendt som ophavsmand, redaktør og studievært på det prisvindende tros- og eksistensprogram Præstens Lektie på TV øst, der nåede at udkomme 164 gange over en periode på fire år.
Tidligere var han nyhedsvært og sportsredaktør på samme tv-station. Han har gennem de sidste 20 år arbejdet regelmæssigt som rejseleder i Israel og på Vestbredden. – Jeg brænder for at arbejde professionelt med tro og eksistens. Jeg har de sidste fire år arbejdet i krydsfeltet mellem journalistik og teologi, og jeg må bare sige, at dér trives jeg, siger Rasmus Birkerod
Der er gratis entré.