Fra 2013, vil der årligt være behov for at etablere 100 ethanolfabrikker inden for EU, hvis der skal kunne produceres de 90 mia. liter bioethanol, der årligt bliver behov for i 2020.
Det konkluderer en rapport fra Bloomberg New Energy Finance ifølge Bloomberg News.
Rapporten er bestilt af blandt andre Novozymes.
90 mia. liter svarer til omkring 65 procent af brændstof-forbruget i EU.
Men i dag findes der ingen kommercielle fabrikker, der producerer andengenerations bioethanol baseret på affald fra landbrugsindustrien i EU.
EU mangler målsætning på området
Det fremgår også af rapporten, at EU mangler rammer og målsætninger for andengenerations bioethanol.
EU har som mål, at 10 procent af brændstofforbruget i 2020 skal bestå af bioethanol – uden at der er krav om, at det skal være andengenerations, altså procuceret på restprodukter og ikke fødevarer.
Rapporten konkluderer, at der vil være blot 15 ethanolfabrikker i EU i 2020, hvis man følger EUs nuværende målsætning på området.
Administrerende direktør, CEO for Novozymes, Steen Riisgaard udtrykte over for Bloomberg News stor bekymring for EUs manglende visioner. Han mener, at EU bliver overhalet af USA, Kina og Brasilien.