Billeder fra Vietnam udstilles

LEDØJE_SMØRUM: Dansk Vietnamesisk Forening (DVF) sætter udstillingen "Street Vision" op på Ledøje-Smørum Kulturhus/Bibliotek. Udstillingen løber fra den 7. maj til 5. juni. Den 7. maj klokken 16.00 til 18.00 er der åben fernisering, hvor Egedals borgmester Svend Kjærgaard kommer og åbner udstillingen. Foreningen regner også med deltagelse af Vietnams ambassadør i Danmark HE Nguyen Xuan Hong.

Alle fotografierne på udstillingen er taget af gadebørn i Ho Chi Minh City.

Dansk Vietnamesisk Forening har fået lov til helt ekstraordinært at lave kopier af billederne til brug for fundraising af midler til søtte for udsatte børn i Vietnam. Kopierne kan købes for 200 kroner per styk. Overskuddet af salget går gennem Landsindsamlingen Vietnams Børn til arbejdet med sexuelt misbrugte piger drenge fra gaden i Vietnam.