Bilist ramte chokeret kalv

Ejer hentede dyret, der ikke kom noget til efter påkørsel

Foto: Jens Berg Thomsen

En kalv kom uforvarende til at stå i vejen for en bilist, der torsdag aften kom kørende ad Amtsvejen ved Meløse. Ifølge døgnrapporten fra Nordsjællands Politi var kalven sluppet ud af sin fold og blev ramt ved lav hastighed. Dyret tog ikke skade, men var "chokeret og oppe at køre," som politiet formulerer det. Ejeren, der boede lige i nærheden, kom efterfølgende og hentede det stakkels dyr hjem på en trailer. Uheldet skete klokken 21.42.

Senere på aftenen var der en ko løs samme sted, men den blev ifølge politiet indfanget og sat tilbage i sin fold.