Af Daniel E. Hansen (V), fmd. for kultur- og fritidsudvalget
Indgangene til Jægersborg Hegn har i generationer været markeret af de karakteristiske "røde porte". Naturstyrelsen har påbegyndt nedrivning af disse af sparehensyn. En prioritering der er uforståelig henset til portenes betydelige og åbenbare kulturhistoriske værdi.
Historien om de røde porte går tilbage til 1670, hvor Christian d. 5 indlemmede store dele af Nærum Overdrev, nord for Mølleåen, med henblik på udvidelse af Dyrehavens areal til parforcejagt. Først i 1832 blev Jægersborg Hegn udskilt fra Dyrehaven, som vi kender det i dag.
De røde porte er derfor, udover at været et særligt kendetegn for lokalområdet mellem Nærum og Skodsborg, et synligt vidnesbyrd om gamle tider, hvor portene markerede indgangene til de kongelige jagtarealer. Historien om Christian d. 5's jagtlandskaber er så unik, at de er optaget på UNESCO's verdensarvsliste.
Derfor er mit forslag, at vi lokalt forsøger at redde de porte, der endnu ikke er revet ned. Det drejer sig om den stadig intakte port ved Kørom og den resterende del af porten ved Rundforbi.
Sagen tages nu op i et samarbejde mellem kommunen og de lokalhistoriske foreninger, hvor vi må afklare mulighederne. Det lokale engagement forekommer endvidere så stærkt, at etablering af et laug til bevarelse af portene kan være en mulighed, ligesom det bør afklares, om fonde kan være interesseret i at medvirke. Desuden kan man håbe, at
Naturstyrelsen ændrer holdning i sagen. Foreløbigt har de lovet ikke at rive flere porte ned, før mulighederne for bevarelse er afklaret.
Det er således mit håb, at vi med en lokal indsats kan sikre bevaring af de resterende røde porte, der en vigtig del af vores kulturarv.
