Bevar Bybækskolen

Af Helena Miravet Sorribes, Farum Hovedgade 24, Farum: Jeg har 2 børn på Bybækskolen og kan slet ikke acceptere de forslag, der er kommet fra kommunen om, at børnene skal splittes ud på andre skoler og klassekvotienterne bliver større. Jeg mener ikke, at den prognose, der er fremlagt angående antallet af børn, er realistisk. Bybækskolen er unik og har en ånd og en lærestab, som vi er mange, som er stolte og glade for. Beliggenheden af skolen er netop unik. Der er skønne udenoms-arealer, og jeg mener som noget meget vigtigt, at netop beliggenheden af skolen, i forlængelse af Farum Midtpunkt, er til støtte for de børn og unge som måske ville tabes, såfremt skolen bliver jævnet med jorden og flyttet. Jeg vil kæmpe for, at der bliver bygget en ny skole samme sted eller at pengene bliver brugt på at renovere skolen. Så derfor – bevar Bybækskolen.