– Jeg må jo indrømme, at der var 43 lys i kagen i sommers. Det er rigtig mange, men jeg har egentlig stadig mod på livet, og så længe jeg føler, at jeg har noget at byde ind med, kan jeg ikke se, hvorfor jeg skulle stoppe.
Siger Ken Berkowitz, der vogter målet i tæt på to gange 30 minutter, hver gang Køge Håndbolds mænd spiller kamp i 2. division. De unge Joakim Jürs og Niels Cederstrøm er da skrevet på holdkortet, men må foreløbig hente deres primære udvikling til træning og på andetholdet i 3. division.
Men det er de vant til – i de seneste sæsoner var det Jakob Hvid og til dels Christian Molnitt, der tog boldene indenfor de rød/hvide stolper. Men de smuttede med nedrykningen fra 1. division, og hvad så….
– Ja, i første omgang havde jeg jo valgt at stoppe. Men så fik jeg et opkald, og jeg kan mærke, at hele set up'et med en flittig bestyrelse og ledelse omkring holdet er til mere end 2. division. Så jeg havde ingen problemer med at lave en to-årig aftale, hvor jeg ved siden af målmandstjansen hjælper til med erhvervsnetværket »4600 Køge Håndbold«, siger Ken Berkowitz, der faktisk hjalp netværket i gang for et år siden – og altså lang tid før der var behov for en ny målmand.
I øvrigt en rolle, »Berko« ikke er uvant med – i tidernes morgen var det faktisk ham, der mere eller mindre opfandt erhvervsklubben i AG, da denne fik en vis Kasi-Jesper for bordenden.
I Køge har Berkowitz en plan:
– Der er masser af potentiale i den her trup. Målet for i år er Top 4, og næste år skulle vi så gerne rykke op i 1. division igen. Det bliver ikke nemt, men vi skal gøre forsøget, og jeg vil gerne give mit, for så får jeg også dusinet fuldt af oprykninger, siger han og må i år konstatere, at FIF er i en klasse for sig, Stadion i en for sig, og så var Køge for nylig ikke i nærheden af at være på Taastrups niveau over 60 minutter.
– Altså – der går 21 bolde ind hos mig. Det er sådan set fint nok, og så skal vi jo vinde kampen. Men når man kun scorer fire mål i anden halvleg – så vinder man jo ingenting.
– Vi har fået snakket det igennem og er enige om, at fungerer det ikke, så må man gå ud og slås for det som det mindste, siger Ken Berkowitz og lover selv at tage sin tørn:
– Jeg bliver ved, så længe jeg kan være med. Og hvorfor ikke – at være sammen med alle de unge gutter her, er med til at holde mig ung. Og hvad skulle jeg ellers lave – gå i fitnesscenter. Nej du, det er for kedeligt, siger den 43-årige keeper.
