Bandidos-rocker fængslet i sag om to kilo narko

Foto: Michael Degn
Indvielsen af Retten i Hillerød.
  240908 Foto: Allan Nørregaard
Indvielsen af Retten i Hillerød. 240908 Foto: Allan Nørregaard

Nordsjælland: En 46-årig mand fra Ølsted er fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i en sag om besiddelse af to kilo amfetamin. Manden er ifølge Ritzau vicepræsident for en af rockerklubben Bandidos' afdelinger i Nordsjælland.

Han blev sent torsdag anholdt på en adresse i Ølsted, og udover narko har politiet konfiskeret en totenschlæger, strømpistol samt flere tusinde kroner.

Grundlovsforhøret blev af hensyn til den igangværende efterforskning lukket for offentligheden, og derfor er det sparsomt, hvad der indtil videre er kommet frem af oplysninger i sagen, men den 46-årige har ifølge sigtelsen modtaget de to kilo amfetamin kort forinden i Kastrup Lufthavn af en endnu ikke identificeret person og fragtet det til adressen i Ølsted.

Dommeren valgte at nedlægge navneforbud på baggrund af forsvarerens ønske om at skåne den sigtedes to børn.

frederiksborg sj-medier.dk