Både S-tog og tog til Sverige skal i udbud

Øresundstrafikken skal splittes op, og S-togene skal være førerløse, lyder det i ny politisk aftale.

Regeringen, DF og De Radikale er blevet enige om at indføre førerløse S-tog. Både S-tog og strækningen København-Malmø skal i udbud, oplyser transportminister Ole Birk Olesen (LA).
Regeringen, DF og De Radikale er blevet enige om at indføre førerløse S-tog. Både S-tog og strækningen København-Malmø skal i udbud, oplyser transportminister Ole Birk Olesen (LA).

FAKTA: Sådan fungerer togtrafikken i Danmark

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale vil sende driften af S-tog i udbud til en aktør, der har erfaring med førerløse tog. Samtidig skal togstrækningen København-Malmø sendes i udbud.

Allerede i dag er der flere togstrækninger, der er sendt i udbud. Læs om togdriften her:

* DSB står for driften af langt de fleste togstrækninger i Danmark.

* DSB er en selvstændig virksomhed, der er ejet af staten, og drives på et forretningsmæssigt grundlag.

* DSB modtager årligt kontraktbetaling fra staten for sine ydelser – herunder at køre tog, hvor det ikke er rentabelt.

* Det første udbud fandt sted i 2003 med udbuddet af den regionale togdrift i Midt- og Vestjylland.

* Virksomheden Arriva vandt udbuddet, genvandt kontrakten i 2009 og har siden fået forlænget den, så Arriva står togdriften på strækningen frem til 2020.

* Alle folketingets partier undtagen Enhedslisten blev i juni 2017 enige om, at alle seks togstrækninger i det midt- og vestjyske igen sendes i udbud i 2020 for en otteårig periode med option for forlængelse i to år.

* Det er følgende strækninger:

Aarhus-Langå-Struer

Struer – Thisted

Aarhus-Skanderborg – Herning

Herning-Skjern

Skjern-Esbjerg

Esbjerg-Ribe-Tønder

Struer-Herning – Vejle

Odense – Svendborg

* Mens DSB og andre står for driften af togene, står Banedanmark for skinner, køreledninger og signaler.

* Banedanmark er en statsvirksomhed under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Kilder: DSB, Arriva, Banedanmark, Transportministeriet.

FAKTA: Her tjener og taber DSB sine penge

Der tegner sig et politisk flertal for at investere i førerløse S-tog og sende driften af S-togsnettet i udbud.

S-banen er en af de få aktiviteter i DSB, der giver overskud i sig selv. Se her, hvordan resultaterne er for DSB's togbaner:

* Samlet resultat for hele DSB 2016

– Omsætning: 11 milliarder kroner.

– Resultat: -1,7 milliarder kroner (Udløst af store nedskrivninger på IC4-tog.)

* Fjerntog mellem København og Aalborg/Esbjerg/Aarhus

– Passageromsætning: 2099 millioner kroner.

– Resultat: 48 millioner kroner.

* Lokaltog i Region Vest (Jylland og Fyn)

– Passageromsætning: 483 millioner kroner.

– Resultat: -845 millioner kroner.

* Lokaltog Region Øst (Sjælland, Lolland og Falster)

– Passageromsætning: 678 millioner kroner

– Resultat: -938 millioner kroner.

* Øresundsdriften

– Passageromsætning: 648 millioner kroner.

– Resultat: -137 millioner kroner.

* S-tog

– Passageromsætning: 1506 millioner kroner.

– Resultat: 54 millioner kroner.

* Samlet resultat uden indtægter fra statslig kontrakt

– -1818 millioner kroner.

* Resultat fra togdrift inklusive indtægter fra statslig kontrakt

– -1 millioner kroner.

Kilder: DSB's årsrapport 2016, strækningsregnskab,

Regeringen, DF og De Radikale er blevet enige om at indføre førerløse S-tog. Både S-tog og strækningen København-Malmø skal i udbud, oplyser transportminister Ole Birk Olesen (LA) på et pressemøde.

– Vi vil gribe de teknologiske muligheder, der gør det muligt at lade S-togene køre automatisk, siger han.

Med automatiske tog vil det blandt andet være muligt at køre S-tog hele døgnet. Som det er nu, kører S-togene kun i døgndrift i weekenderne. Passagertallet i S-togene ventes at stige med 13 millioner passagerer.

Alt i alt vil det give så store billetindtægter, at udgifterne til de førerløse tog på 4,2 milliarder kroner tjener sig selv ind igen, fremgår det af aftaleteksten.

I forbindelse med, at S-togene skal køre uden fører, bliver driften lagt om i et såkaldt offentligt privat partnerskab. Ifølge transportministeren bliver det efter den model, der kendes fra metroen i København.

Dermed vil ansvaret for vedligehold og trafikstyring af S-banen gradvist overgå fra Banedanmark til det nye partnerskab. Udgangspunktet er, at DSB skal være den offentlige part i det partnerskab.

Selve driften af de førerløse S-tog skal sendes i udbud.

Derudover er politikerne blevet enige om at splitte Øresundstrafikken op. Siden Øresundsbroen blev bygget, har togtrafikken over Øresund hængt sammen med Kystbanen, der betjener byerne nord for København.

Men trafikken har været plaget af store forsinkelser, som politikerne nu håber at kunne lave om på.

– Vi adskiller de to trafiksystemer, så vi kan få flere tog til tiden, siger Ole Birk Olesen.

Fra 2021 skal det kun være det svenske selskab Skånetrafiken, der har ansvar for strækningen København-Malmø. Skånetrafiken vil så sætte København-Malmø i udbud, mens DSB får eneansvaret for Kystbanen.