
FAKTA: Sådan gik det Danmark ved OL torsdag
Følgende danskere var i aktion torsdag ved OL i Tokyo:
—- —- —- —-
* Golf
Mænd, 1. runde: Joachim B. Hansen og Rasmus Højgaard. Bedst gik det for Joachim B. Hansen, der gik første runde i fem slag under par, hvilket rækker til en delt femteplads efter første runde. Sepp Straka fra Østrig fører – tre slag foran Hansen. Rasmus Højgaards runde blev afbrudt på grund af tordenvejr, da danskeren manglede at spille fire huller. Efter genstarten måtte Højgaard notere tre bogeys, hvorfor han sluttede runden i to slag over par, hvilket placerer ham i den tunge ende af feltet på en delt 52.-plads.
* Roning
Toer uden styrmand, B-finale: Lærke Berg Rasmussen/Fie Udby Erichsen. Det blev til en andenplads i B-finalen og dermed en samlet ottendeplads ved OL for den danske duo, der aldrig rigtig fandt melodien i Tokyo.
Toer uden styrmand, finale: Joachim Sutton og Frederic Sebastian Vystavel. De to roere sikrede Danmark den anden medalje ved OL, da det blev til en tredjeplads og dermed bronze.
Singlesculler, semifinale: Sverri Nielsen. Færingen er klar til finalen natten til fredag efter en andenplads i semifinalen.
* Badminton
Damesingle, ottendedelsfinale: Mia Blichfeldt-Pusarla Sindhu (Indien). Blichfeldt er færdig ved OL efter et nederlag på 15-21, 13-21 til inderen, der er forsvarende verdensmester og OL-sølvvinder fra 2016.
Herredouble, kvartfinale: Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen-Li Junhui og Liu Yuchen (Kina). Den danske double er færdig ved OL efter et nederlag i tre sæt til det tredjeseedede kinesiske par med cifrene 21-12, 14-21, 19-21.
Herresingle, ottendedelsfinale: Viktor Axelsen-Wang Tzu-wei (Taiwan). Axelsen levede i den grad op til favoritværdigheden og vandt stensikkert i to sæt med cifrene 21-16, 21-14. Axelsen spiller kvartfinale lørdag.
Herresingle, ottendedelsfinale: Anders Antonsen-Toby Penty (England). Briten kunne ikke for alvor presse den danske favorit, der i sikker stil sejrede i to sæt med cifrene 21-10, 21-15. Antonsen spiller kvartfinale lørdag.
* Bueskydning
Individuelt, 32.-delsfinale: Maja Jager-Diananda Choirunisa (Indonesien). Danskeren vandt med 6-2 i point og gik sikkert videre.
Individuelt, 16.-delsfinale: Maja Jager-Ksenia Perova (Rusland). Mod russiske Perova blev det til OL-exit for Jager, der tabte 3-7.
* Cykling
BMX, 1., 2., 3. gennemløb: Simone Tetsche Christensen. Efter en tredjeplads og to andenpladser i de tre indledende løb gik danskerne sikkert videre til semifinalerne, der køres natten til fredag.
* Svømning
100 meter fri, semifinale: Pernille Blume og Signe Bro. I kampen om de otte finalepladser blev Blume og Bro henholdsvis nummer 10 og 12 samlet og gik altså ikke videre.
* Sejlsport
Nacra 17: 4., 5. og 6. sejlads: Lin Ea Cenholt/Christian Peter Lübeck. Danskerne blev nummer syv, to og fire og sprang to pladser op i den samlede stilling fra tiende- til ottendepladsen.
49'er, 5. og 6. sejlads: Jonas Warrer/Jakob Precht. Med henholdsvis en sejr og en femteplads gik Warrer og Precht fra sjette- til tredjepladsen i den samlede stilling med halvdelen af de indledende sejladser overstået. Kun to point adskiller den danske duo fra de to både, der begge har 18 point på første- og andenpladsen.
Laser Radial, 7. og 8. sejlads: Anne-Marie Rindom. Danskeren synes urørlig i kampen om OL-guld. Torsdag udbyggede hun føringen med en andenplads og en førsteplads. Der resterer to indledende sejladser og en medaljesejlads. Rindom er henholdsvis 21 og 22 point foran sejlerne på de øvrige medaljepladser.
Windsurfing (RS: X), 10., 11. og 12. sejlads: Lærke Buhl-Hansen. Danskeren fortsatte sin uhyre stabile OL-serie med at blive nummer 8, 9 og 9 i de tre sidste indledende sejladser. Samlet ligger danskeren nummer syv forud for den afsluttende medaljesejlads, hvor kun de 10 bedste både deltager. Danskeren kan ikke nå at vinde en medalje.
Kilder: Ritzau, tokyo 2020, DIF. olym.dk.
FAKTA: Danmark henter flest medaljer i sejlsport
Torsdag hentede Danmark sin anden OL-medalje ved legene i Tokyo, da roerne Frederic Vystavel og Joachim Sutton vandt bronze i toer uden styrmand.
Fra de første lege i Athen i 1896 til og med legene i Rio i 2016 har Danmark hentet i alt 195 medaljer i alt, 46 af dem har været af guld.
8-10 medaljer lyder den officielle danske målsætning ved legene i Tokyo, og nu er de første to medaljer altså i hus.
Sådan fordeler den samlede danske medaljehøst sig i OL-historien til og med OL i 2016 – fordelt på idrætsgrene:
Sejlsport: 30 medaljer (12 guld, 9 sølv, 9 bronze).
Cykling: 26 (7, 9, 10).
Roning: 24 (7, 5, 12).
Håndbold: 4 (4, 0, 0).
Skydning: 18 (3, 10, 5)
Kano og kajak: 14 (3, 6, 5).
Svømning: 14 (3, 5, 6).
Boksning: 12 (1, 5, 6).
Badminton: 8 (1, 3, 4).
Fægtning: 6 (1, 2, 3).
Gymnastik: 4 (1, 2, 1).
Vægtløftning: 3 (1, 2, 0).
Udspring: 2 (1, 0, 1).
Tovtrækning: 1 (1, 0, 0).
Ridning: 6 (0, 4, 2).
Brydning: 9 (0, 3, 6).
Atletik: 7 (0, 3, 4).
Fodbold: 4 (0, 3, 1).
Hockey: 1 (0, 1, 0).
Tennis: 1 (0, 1, 0).
Bordtennis: 1 (0, 0, 1).
Kilder: DIF, Ritzau.
FAKTA: Danmarks OL-medaljer siden 1896
Det udsatte OL i Tokyo kastede torsdag den anden danske medalje af sig, da roerne Joachim Sutton og Frederic Vystavel vandt bronze i toer uden styrmand.
Danmarks har 111 atleter i Tokyo og har en målsætning på otte-ti medaljer.
Herunder er et overblik over antallet af danske OL-medaljer og antal atleter ved de olympiske lege fra 1896 til 2016.
Årstal, værtsby: medaljer (antal danske atleter ved OL):
2016, Rio: 15 medaljer (120 danske atleter).
2012, London: 9 (112).
2008, Beijing: 7 (84).
2004, Athen: 8 (92).
2000, Sydney: 6 (97).
1996, Atlanta: 6 (126).
1992, Barcelona: 6 (120).
1988, Seoul: 4 (82).
1984, Los Angeles: 6 (65).
1980, Moskva: 5 (57).
1976, Montreal: 3 (71).
1972, München: 1 (140).
1968, Mexico: 8 (72).
1964, Tokyo: 6 (63).
1960, Rom: 6 (119).
1956, Melbourne: 4 (39).
1952, Helsinki: 6 (146).
1948, London: 20 (179).
1936, Berlin: 5 (138).
1932, Los Angeles: 6 (24).
1928, Amsterdam: 6 (82).
1924, Paris: 9 (102).
1920, Antwerpen: 13 (174).
1912, Stockholm: 12 (166).
1908, London: 5 (122).
1904, St. Louis: 0 (0).
1900, Paris: 7 (14).
1896, Athen: 6 (8).
Kilder: Ritzau, DIF.
FAKTA: Sådan kom Danmarks OL-medaljer i hus
Torsdag kom den anden danske OL-medalje i hus ved legene i Tokyo.
Roerne Frederic Vystavel og Joachim Sutton sled sig til bronze i finalen i toer uden styrmand.
—- —- —- —-
Her er et overblik over de danske medaljer ved legene i Tokyo:
* Guld
Ingen.
* Sølv
Skeetskydning: Jesper Hansen.
Danskeren rejste sig fornemt efter en halvskidt start på OL. Danskeren fik akkurat klemt sig med i den olympiske finale på sjette og sidste mandat. Og i finalen leverede han fornemt og vandt sølv efter amerikaneren Vincent Hancock, der var helt suveræn med 59 træffere ud af 60 mulige i finalen.
* Bronze
Roning: Frederic Vystavel og Joachim Sutton.
Duoen lignede på forhånd ikke en oplagt bud på en dansk medaljevinder, men imponerede ved OL. I det indledende heat og semifinalen blev det til henholdsvis en første- og en andeplads, og så var finalebilletten hjemme. I kampen om medaljerne lagde de sig tidligt blandt de forreste og holdt sig altså der helt frem til målstregen.
Kilder: Ritzau, DIF.
Vejen til OL-succes ser væsentlig kortere ud for Viktor Axelsen og Anders Antonsen, efter at en stribe overraskende resultater har vendt op og ned på herrernes singlerække i badminton.
Mest opsigtvækkende er det selvsagt, at verdensetteren Kento Momota måtte forlade turneringen allerede onsdag, hvor i alt fire seedede spillere røg ud.
Ikke mindst den turneringshalvdel, hvor Viktor Axelsen er udtrukket, ser amputeret ud. Og det danske verdensnavn er enig i, at resultaterne foreløbig har forbedret hans chancer for at vinde karrierens anden OL-medalje.
– Ja, selvfølgelig. For alle herresinglespillere øger det muligheden, når verdens nummer et ryger ud. Det er klart, og det er ikke raketvidenskab, siger Axelsen, der kunne have mødt Momota i en eventuel semifinale.
– Men det har aldrig hjulpet mig at fokusere på, hvad andre spillere løber og laver.
– Havde jeg siddet og fejret, at der var en spiller, der var røget ud, havde jeg højst sandsynligt tabt i dag (torsdag), siger Viktor Axelsen efter at have vundet sin ottendedelsfinale over Wang Tzu-wei i overbevisende stil.
Kento Momotas nederlag til Hee Heo Kwang fra Sydkorea skal ses i lyset af, at den japanske hjemmebanehelt stadig er et stykke fra topformen efter sit biluheld for halvandet år siden.
– Han har været igennem en del i de sidste par år, og jeg har kæmpe respekt for, at han står her. Det vigtigste er selvfølgelig, at han er sund og rask, siger Axelsen.
Før ulykken i januar 2020 var Momota verdens bedste spiller. Han har blandt andet vundet 14 ud af 15 indbyrdes opgør mod Viktor Axelsen.
Men OL på hjemmebane kom altså for tidligt for den 26-årige japaner.
– Selv for Momota kræver det noget at komme tilbage på allerhøjeste niveau. Det er jeg sikker på, at han nok skal komme.
– Han har ikke spillet så meget endnu, og der har været rigtig meget pres på ham op til denne turnering, siger Viktor Axelsen.
Onsdag røg også ottendeseedede Ng Ka Long ud. Det samme gjorde Sai Praneeth, seedet 13, og den 14.-seedede Kantaphon Wangcharoen.
I stedet slap ukendte spillere fra Holland og Guatemala videre til knockoutfasen.
– Havde du spillet penge på, at det var de spillere, der skulle stå i de her kampe nu, så havde du nok været glad i dag. Men jeg har en rigtig svær kamp i næste runde, uanset hvem jeg skal møde, siger Viktor Axelsen.
Han skal i kvartfinalen op imod enten indoneseren Jonatan Christie (seedet 7) eller Shi Yuqi fra Kina (11). Til gengæld ser en eventuel semifinale på papiret ganske overkommelig ud.
For Anders Antonsen, der torsdag slog briten Toby Penty i to sikre sæt, ser vejen til toppen sværere ud. Men også han har bidt mærke i striben af overraskelser.
– Det, jeg har lært, er, at alt kan ske i denne turnering. Det er bare om at passe sin egen biks, siger Antonsen.
Han kommer på en vanskelig opgave i lørdagens kvartfinale mod Anthony Ginting fra Indonesien.
– Jeg for brug for at blive endnu bedre. Jeg er nede 0-3 i indbyrdes kampe mod ham, så jeg skal finde mit allerbedste spil frem, siger Anders Antonsen.
Alle kvartfinaler i herresingle skal afvikles lørdag.