Avedøre Monarchs i City2

Kom i amerikansk fodboldstemning i City2 i Taastrup.
Kom i amerikansk fodboldstemning i City2 i Taastrup.

Det er ikke længe siden, at flere hundrede millioner mennesker så finalen i amerikansk fodbold, Super Bowl.

Den hårde fysiske sport er den største sportsgren i USA, med flere millioner spillere. Til sammenligning er der i Danmark lidt over 4000 registrerede medlemmer af det danske forbund.

Men det vil Avedøre Monarchs gerne gøre noget ved! Derfor kan man på lørdag kl. 11-15 stifte nærmere bekendtskab med amerikansk fodbold i shoppingcentret City2 i Taastrup. Her vil torvet i centret være omdannet til en stor træningsbane, med diverse træningsredskaber.

Her kan alle komme og se hvordan en amerikansk fodbold træning løber af stablen. Man kan prøve at få hele udstyret og hjelm på samt sparke til en rigtig amerikansk fodbold.

Og så kommer børn og voksne i rigtig fodboldstemning, når cheerleaderne fra Kronborg Knights viser, hvordan de hepper på deres hold.