At rejse er at leve

Denne påstand bevises af Rudersdal Rejseforening for Seniorer og Handicappede!

Foreningen, der har eksisteret i 28 år – så den er godt fasttømret – arrangerer rejser for seniorer og handicappede. Der er tre rejser om året: to til udlandet og én inden for landets grænser. På rejserne er der er kvalificerede hjælpere med, som på forbilledlig vis opfylder de rejsendes individuelle behov – og dem er der mange af. Alle bliver forkælet!

Den seneste tur, som sluttede 25. september, gik til Kos og var yderst vellykket. Alt var bare perfekt og veltilrettelagt. Vi var på en flot udflugt, hvor vi kom rundt på en stor del af øen.

Der var sol, varme og god mad! Nye og gamle rejsevenner! Alle kan være med på disse rejser. Man hygger sig og får en masse gode oplevelser, og oven i hatten er der lutter smil og hjælpsomhed fra de dygtige og positive hjælpere.

Vi kan varmt anbefale næste tur til de pensionister, der endnu ikke har prøvet at rejse med Rudersdal Rejseforening for Seniorer og Handicappede.