Assistenten lynede på straffe

Ole Puggaard sikrede Værløse point mod topholdet Brøndby

FODBOLD I denne sæson har Værløses spillende assistentræner Ole Puggaard allerede én gang scoret på straffe. Lørdag gik det så ud over Puggaards tidligere arbejdsgiver, Brøndby.Det unge Værløse-hold skulle op i mod et af topholdende i 2. Division Øst, Brøndbys SAS Liga-reserver. Allerede i kampens fjerde minut fik de blå en kold spand vand i hovedet, da Brøndbys Patrick Mogensen gjorde det til 1-0 med et skud fra kanten af feltet. Efterfølgende havde Brøndby to friløbere i træk mod Værløses mål, men de store chancer blev misbrugt på det skammeligste, skriver brondby.com.

Målet blev en sovepude for Brøndby, der havde det meste af spillet, men ikke for alvor truede Værløses mål. I stedet begyndte Værløse at tage tetenMed knap 20 minutter igen fik Værløse tildelt et straffespark, da Brøndbys keeper fældede en Værløse-spiller i feltet. Rutinerede Ole Puggaard omsatte straffesparket til mål, og gjorde dermed det onde ved sin tidligere klub.I kampens sidste del satte Brøndby pres på. Værløse var dog også godt med, og begge hold havde én kæmpechance hver i de døende minutter af kampen.Men det endte altså med, at Værløse fik et point ud af anstrengelserne, og dermed har de blå-blusede stadig stadig luft ned til stregen. Søndag møder Værløse Holbæk på hjemmebane. Midtsjællanderne har et point færre end Værløse, så med en sejr kan der lægges yderligere luft ned til stregen.Se stillingen hos bold.dk.