Arildtoft fyret i TMS Ringsted

Foto: Anders Kamper
Kevin Arildtoft er færdig som træner i TMS.
Kevin Arildtoft er færdig som træner i TMS.

HÅNDBOLD: Kevin Arildtoft Moer er færdig som træner i TMS Ringsted.

Onsdag formidag blev han fyret af formand Henrik Dudek, der ti h-bold.dk siger:

– Kevin er blevet fyret, da han har haft svært ved at arbejde sammen med vores nuværende træner Kristian Kristensen, som vi er overbeviste om kan fortsætte den gode håndboldudvikling i TMS. Vi har i enighed med Kristian, en målsætning i klubben om at satse på vores egne talenter og det betyder, at vi skal have et meget tæt og fortroligt samarbejde mellem vores ligatræner og trænerne for såvel det unge 2. divisionshold samt vores meget talentfulde u-18 hold. Det følte vi ikke, vi kunne med Kevin som træner for U-18 holdet, siger Henrik Dudek, der som ungdomsformand selv hentede Arildtoft til TMS.

Den unge træner kom i vælten, da han efter redningen af af TMS Ringsteds ligahold gik ud og kritiserede ledelsen i TMS i mindre pæne vendinger.- Kevin skuffede os jo rigtig meget med sine udtalelser umiddelbart efter at holdet i sidste sæson reddede livet i ligaen og det har siden dengang været besværligt at samarbejde med ham, siger Dudek.

– Jeg skal dog ikke undlade at bemærke, at Kevin har udført et rigtigt stort stykke arbejde i klubben i de 1½ år, hvor han har været ansat og jeg har været glad for at samarbejde med ham. Jeg synes Kevin har gjort et godt stykke arbejde som træner i TMS, men han er jo en ener og enere kan være meget spændende, men også besværlige at samarbejde med og til sidst følte vi, at det var nødvendigt at slutte samarbejdet, da det blev mere besværligt end spændende, síger Henrik Dudek.