Arbejdsgivere må til lommerne for at fyre

Overenskomsterne blev lidt billigere i denne omgang på grund af økonomisk krise. Men der er alligevel nye overraskende tiltag, vurderer forsker.

Arbejdsgivere må til lommerne for at fyre. Pressemøde mandag 22. februar 2010 med Hans Skov Christensen (th) og Thorkild E Jensen der i nat har aftalt indgået ny overenskomst for CO-Industri og Dansk Industri (DI)
Arbejdsgivere må til lommerne for at fyre. Pressemøde mandag 22. februar 2010 med Hans Skov Christensen (th) og Thorkild E Jensen der i nat har aftalt indgået ny overenskomst for CO-Industri og Dansk Industri (DI)

Det bliver en dyrere omgang, når arbejdsgivere fremover skal fyre medarbejdere. De nye overenskomster sikrer fyrede medarbejdere med tre års ansættelse 85 procent af lønnen i en måned. Der er to måneders godtgørelse ved seks års ansættelse og tre måneder efter otte år.

Det er en af de spændende nyskabelser i de nye overenskomster på industriens område, vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet. Han peger på, at overenskomsterne er indgået i en periode med økonomisk krise.

– Perspektivet har været, at der ikke skulle være lønfest, og det blev der heller ikke. Men princippet om en godtgørelse er en meget spændende nyskabelse. Derudover har man sikret sig en aftale på to år. Det betyder, at de snart kan mødes igen, og så er de økonomiske forhold måske noget anderledes, siger Jesper Due.

Som ved forrige overenskomst er der sikret ekstra barsel. Både far og mor har fået øremærket en uge mere.

– Det er nogle af den slags forbedringer, som parterne kan sælge overenskomsten på, siger forskeren.

Et af de krav der ikke blev til noget, var HK/Privats ønske om at afskaffe den såkaldte 50-procents regel. Den hindrer hk'ere i at få overenskomst, medmindre halvdelen af medarbejderne er medlem af forbundet på en arbejdsplads. Men reglen er ikke afskaffet, og det er der ifølge Jesper Due en logisk forklaring på.

– HK har været ude og føre massiv kampagne på afskaffelsen af reglen som et ultimativt krav. Det harmonerer dårligt med overenskomstforhandlinger, hvor der skal være plads til forhandlinger, siger arbejdsmarkedsforskeren.