Brystkræft som 20-årig – kan det ske? Ja, sagtens.
Som 20-årig opdagede Elise Møller en knude i venstre bryst, og lægerne ville fjerne den. Elise Møller havde inden operationen givet tilladelse til at kirurgen måtte fjerne brystet, hvis det var nødvendigt. Det viste sig heldigvis, at knuden var godartet, så da Elise, som det første efter operationen tog sig til brystet, kunne hun med jublende lykke konstatere, at hun var stadig "hel".
Siden fulgte dog mange nedture som følge af den angst, der følger med, når man kigger en dødelig sygdom i øjnene.
Elises personlige historie har haft afgørende betydning for, at hun som sex- og samlivscoach har specialiseret sig i at hjælpe og støtte brystopererede kvinder. Men ikke kun, for der er taletid på Kagerup Byvej 7 i Nordsjælland for alle typer samlivsproblemer, også for mandlige stemmer.
Hendes teoretiske baggrund er human biokemi og så har hun arbejdet som coach i en årrække og læser psykologi på universitetet.
Hvordan er det en relevant baggrund for dit speciale?
"Alt peger altid ind i de seksuelle. Folk oplever, at jeg lytter, de finder ro og føler at der ikke er noget forkert ved noget. Og de bliver modtaget på en hjertelig måde, som gør at de åbner sig. Med min viden om kroppens kemi, psykologi og coaching kan jeg for eksempel hjælpe til en erkendelse af : Jeg er kvinde, har kun et bryst og det er bare sådan det er!"
Hvilke udfordringer har de kvinder i særlig grad?
"Der er altid angsten for at sygdommen vender tilbage, fortæller Elise som kender den på sin egen krop selvom hun personligt slap for canceren.
"Jeg mærker stadig en angst, når jeg står og vasker mig: Hov, hvad er nu det? Var den hævelse der i går? Og man bliver fulgt med mammografi, så angsten for om noget skulle vende tilbage bliver vedligeholdt.
Så er der også det fysiske efter en brystoperation – det kan gøre ufatteligt ondt. Man fjerne en del af muskulaturen og man får nogle fysiske bivirkninger," forklarer Elise.
Foruden angst og smerter, får selvopfattelsen også skrammer.
"Det er ikke kønt sådan et ar. Mange bryder sig ikke om at vise det, for nogle tager det år inden de kan vise det til en veninde. Det er også svært overfor partneren. Mange kvinder bliver flove, trækker sig og kan let glemme, at det er personen, der betyder noget for ham. Så skubber man ubevidst sig selv og sin krop væk, fordi den ikke længere optræder i sin gamle udgave og det projicerer hun som noget negativt over på partneren."
Hvordan kan man vende det ?
"Man er nødt til at acceptere tingenes tilstand og skifte fokus til det, der er muligt
I mit eget tilfælde besluttede jeg, at i stedet for at gøre angsten til min fjende, skulle den være min ven og få mig til at fokusere på de positive ting i livet. Jeg ville leve mit liv som om dagen i dag er den sidste, men til gengæld at den varer en evighed.
Og så handler for mig også om, at hvis man er fyldt af negativ tænkning, så bliver man mere modtagelig for sygdom."
