Kampen – det gælder såvel den ydre som den indre – mellem familie, karriere og andre blytunge begrænsninger og så den fuldkommen frie, uforpligtende tilværelse, er et klassisk dilemma i fiktionen. Men i mesterskuespiller Sean Penns fjerde film som instruktør,
Into the Wild,
får vi den i sin reneste, mest ekstreme variant.
Og så er fortællingen tilmed sand.
Den egenrådige 22-årige Christopher Johnson McCandless forlader i 1990 Emory University med allerfornemste karakterer; sælger sine ting; donerer alle sine sparepenge til velgørenhed, og forlader uden at sige ét ord til familien sit hjem kun iklædt et nyt alias – Alexander Supertramp – og idealer a la Tolstoy og Thoreau. Målet er Alaska, hvor han vil det frie og ærlige liv; fri for det 'syge og korrumperede samfund.'
Personinstruktøren Penn
Stortalentet Emile Hirch er ikke overraskende aldeles fremragende i hovedrollen. Penn har siden instruktørdebuten i 1991 vist sig som ikke mindst en dygtig personinstruktør – blandt andet af vennen Jack Nicholson i
The Crossing Guard
og
The Pledge
– og befolker vejen mod Alaska med en hel stribe mere eller mindre interessante bifigurer, der hver for sig får deres egen lille delfortælling med den veltalende blaffer.
Klart bedst og mest rørende er Brian H. Dieker og altid gode Catherine Keeners tænksomme hippiepar, som den unge strejfer af flere gange kommer nær, samt den aldrende og oscarnominerede Hal Holbrook som enkemanden, der sidder fast i sorgen. Vi danskere kan så glæde os over et komisk højdepunkt med vores egne Thure Lindharth og Signe Egholm Olsen som jubelidiotiske danske turister.
Into the Wild
springer på godt og ondt rundt kronologisk mellem rejsen og disse personager, Christophers nye, frie liv i en efterladt varevogn i Alaska og lillesøster Carines (Jena Malone) ikke udprægede fængende voice-over. Desværre mest på ondt til et godt stykke ind i filmen. Den springende fortælling gør det unødvendigt svært at komme ind på livet af Christopher, endsige forstå hans valg og fatte sympati for ham.
Store billeder og Pearl Jam-musik
Men som tiden går – og det gør den faktisk i hele to og en halv time – bliver
Into the Wild
bare bedre og bedre. Der er fantastiske billeder hele vejen; både de store naturlandskaber og Penns lyst til nærbilleder og hurtige klip – akkompagneret af et super stemningsfuldt soundtrack med originale sange skrevet og sunget af Pearl Jam-forsanger Eddie Vedders dybe grungerøst.
Så da vi oveni det først kommer ind på livet af vores hovedperson, er
Into the Wild
en fantastisk fængende, melankolsk størrelse, der slet ikke føles som to og en halv time. Og det er i sig selv en bedrift.
