Aktivister banker på politikeres døre

Foto: Jens Villemoes

LELLINGE: I weekenden tog en gruppe borgere i Lellinge en utraditionel og kontroversiel metode i brug i kampen mod skolelukninger. Lørdag og søndag blev samtlige medlemmer af Køge Byråd opsøgt på deres privatadresse af repræsentanter fra Borgergruppen til bevarelse af Lellinge Skole. Inspirationen til guerilla-taktikken kom fra en lignende aktion fra 1995, hvor Lellinge Skoles eksistens også blev sat i spil.