Akademistart for fodboldpiger

Nu begynder en ny sæson på det populære One Touch Fodboldakademi, der henvender sig til piger i alderen 7-12 år

Foto: Lars Olrik

One Touch Akademiet, der i fællesskab ledes af Skjold Fodbold og Birkerød Sports College, slår nu dørene op for endnu en sæson med masser af fodbold og leg.

Akademiet ledes af den tidligere afdelingsleder for Skjolds pigeafdeling, Henrik Suhr, og tidligere træner for de succesrige U18-kvinder Bjarne Bech.

One Touch er et tilbud til alle fodboldglade piger, som gerne vil lære lidt mere end ved den normale træning, hvor der ikke er så meget tid til at gå i detaljer med den enkelte spiller.

Ved træningen fokuserer mest på teknik, som er den væsentligste forudsætning for at blive en rigtig god spiller, og der vil desuden blive trænet indgående i førstegangsberøringer, vendinger, tæmninger, spark, hovedstød og jonglering.

Undervejs måles spillernes fremgang, og alle vil efter sæsonens afslutning få udleveret et diplom, der viser forbedringerne på en lang række vigtige områder.

One Touch træningen finder sted på Birkerød Stadion hver søndag, starter søndag den 27. april klokken 10.00-11.30 og koster kun 200,- kroner for hele forløbet..

På trænerfronten har man allieret sig med nuværende og tidligere førsteholdsspillere som Emilie Netteberg, Clea Suhr og Ibrahim El-Faour, så pigerne har nogle gode rollemodeller.

Er dit barn interesseret i at deltage på One Touch, skal tilmelding finde sted til Bjarne Bech på mailadressen bbbech@dlgmail.dk.

Mailen skal indeholde navn, hold du spiller på, mailadresse og telefonnummer, mens deltagergebyret skal indbetales til BSC's konto, registreringsnummer 5028 og kontonummer 1287750.