Ældre mand overtrådte sin vigepligt

To biler kørte sammen: Alle slap uden slemme skader
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nykøbing: En 78-årig mand kørte mandag middag ad Lestrupvej mod sydvest og frem over vigelinjen i krydset ved Eskilstrupvej. Derfor stødte han ved lav hastighed sammen med en anden personbil, som en 28-årig kvinde fra Nørre Asmindrup kørte i den modsatte retning.

Begge parter og en kvindelig passager i den 78-åriges bil blev bragt med ambulancen til kontrol, men alle var heldigvis sluppet fra uheldet uden behandlingskrævende skader.

Politiet har optaget rapport om sammenstødet, der skete klokken 12.21, ud fra en mistanke om, at færdselslovens vigepligtsbestemmelser kan være blevet overtrådt.