SMØRUM: Onsdag var lommetyve på spil i to tilfælde i Smørum.
Ved 12-tiden blev en 84-årig dame frarøvet sin pung i Netto på Dyvelåsen. Hun har forklaret, at hun godt kunne mærke, at nogen skubbede til hende, men hun fik ikke set gerningsmanden. Hun mistede blandt andet 250 kroner og et Dankort. En halv time senere gik det galt igen, da en 65-årig kvinde fik stjålet sin pung i Fakta i Smørum Centeret. Her lå blandt andet et kørekort og 1000 kroner. – Vi er næsten sikre på, at det er den samme gerningsmand eller kvinde, så vi opfodrer folk til at passe ekstra godt på i området, siger Steffen Thomsen fra Nordsjællands Politi.