Årby mister det varme vand

ÅRBY: Torsdag i denne uge – og ikke onsdag som det ellers har været annonceret – bliver der lukket for det varme fjernvarmevand til alle kunderne i Årby. Det oplyser teamleder fra Kalundborg Fjernvarmeforsyning, Michael Thomsen.

– Vi skal have ordnet et fjernvarmebrud på en ledning, og de bestilte materialer ankommer en dag senere end ventet. Derfor må vi udsætte reparationen og lukningen en dag, forklarer teamlederen.