AaB’ere dybt skuffede over sløj indsats

AaB havde chancen for at nuppe enten bronze eller fjerdeplads, men begge dele glippede med 0-0 mod HB Køge. Største skuffelse nogensinde, mener Karim Zaza.

En massiv pibekoncert hylede ned mod AaB-spillerne, da dommer Michael Svendsen blæste af med resultatet 0-0 på lystavlen. AaB formåede ikke at besejre HB Køge på hjemmebane i sæsonens sidste runde og forpassede dermed chancen for at spille sig op på den fjerdeplads, som var sæsonens målsætning.