Tusinder af borgere fra Ballerup, Ølstykke og Stenløse har sat deres underskrift på et nej til en motorvej tværs gennem deres byer.
Stærkest er modstanden i Ballerup, hvor 6034 borgere har sat deres underskrift, da Lokalavisen checkede her til morgen onsdag.
I Stenløse er resultatet lige nu 2004 underskrifter, mens Ølstykke har 369 underskrifter mod motorvej gennem byen og 20, der protesterer mod motorvejen i det åbne land.
I Ølstykke har underskriftsindamlingen været væk i fem dage i sidste uge, fordi flere politikere ikke ønskede, at hjemmesiden blev brugt til politiske markeringer. Men kompromisset blev, at man nu både kan protestere mod motorvejen gennem Ølstykke eller en motorvej i det åbne land.