En 58-årig elektriker fik mandag et ildebefindende, besvimede og faldt om, da han var i gang med at arbejde i et elskab. Det skete omkring kl. 8.50 på Skovkanten i Hørsholm, hvor han var på arbejde.
Først troede kollegerne, at manden ved et uheld havde fået stød fra elskabet, så han blev i ambulance kørt til traumecenteret på Rigshospitalet.
Ved nærmere undersøgelse viste det sig dog, at det ikke var en arbejdsulykkke, men at manden af uforklarlige årsager havde fået et ildebefindende og efterfølgende var faldet bevidstløs omkuld.
Den 58-årige har det efter omstændighederne fint igen, oplyser politikommissær Anders Schütt fra Nordsjællands Politi.