4H Børne-dyrskue udskudt til september

Præstø 4H børnedyrskue med blandt andet rollespil er udskudt til september. Privatfoto
Præstø 4H børnedyrskue med blandt andet rollespil er udskudt til september. Privatfoto

PRÆSTØ: Forleden skulle der have været børnedyrskue hos Præstø 4H, Rosagervej 34 i Præstø. Imidlertid kneb det med tilmeldingerne, og derfor måtte dyrskuet aflyses.

I stedet er der nu sat en ny dato, nemlig lørdag 15. september. Her bydes der fra klokken 10 til 17 på blandt andet på ridekonkurrencer, kaninhop, marsvin- og hamsterløb, rollespilskamp og stagefight for 4H-deltagerne samt ponyridning, tombola, det muntre køkken og flødebollekast. Desuden er også andre foreninger inviteret til at møde op.

Også ikke-medlemmer er meget velkomne til at deltage i dyrskuet. Eneste forudsætning er, at man har et dyr – så er det underordnet om det er en hest, en hund, et marsvin, en kanin, et får eller måske noget helt sjette.

Dagen vil desuden byde på haveudstilling, og til den lille sult sælges der pølser, brød og hjemmebag. Alle er velkomne.