30 års jubilæum i Kontaktgruppen

Kontaktgruppen for flygtninge i Nærum kunne i sidste uge fejre 30 års jubilæum

Kontaktgruppen startede i 1988, da mange mennesker flygtede fra krigen i Irak og Iran og blev indlogeret på Næsseslottet. Her blev de mødt af frivillige, som ydede bistand i form af tøjindsamling, hjælp til praktiske ting og lektiehjælp samt bustur rundt i kommunen, så flygtningene kunne lære deres nye kommune at kende. Der var opbakning fra Søllerød Kommune både politisk og administrativt samt fra kommunens kirker. Det var en win-win situation, idet flygtningene er blevet integreret i det danske samfund. Det fremgår af en pressemeddelelse.