Børns leg med tændstikker eller anden form for ild er årsag til stadig flere brande i Finland. Hidtil i år er børns leg med ild årsag til hele 430 brande rundt om i landet, viser en opgørelse fra brandvæsnet.
En undersøgelse viser, at hver tredje elev i folkeskolen på et eller andet tidspunkt har leget med ild uden at få lov af voksne.
Brandfolk tror dog, at mange flere brande skyldes børns leg med ild, da børn ifølge brandvæsnet ofte skjuler årsagen til brand og ikke fortæller, hvad de har gjort.
En afgørende årsag til de mange brand er, at forældre er alt for uforsigtige, hvad angår placeringen af tændstikker og lightere.
64 mennesker i Finland har mistet livet i brande, som børn er skyld i i år. Alene i august er ni omkommet.