1.000 besøgte møllen

HØRSHOLM: Med cirka 1.000 gæster blev årets mølledag i søndags på Hørsholm Mølle "helt efter bogen"."Vi frygtede, at lørdagens regnvejr ville gentage sig, men søndag skinnede solen hele dagen. Vi er glade for, at så mange ville være med på mølledagen, og især glæder vi os over, at der kom så mange børn," siger Asger Juul Pedersen fra Håndværkerforeningens Møllelaug, der står bag det tradititionsrige arrangement, hvor jagtforeningens hundedressur og et kørende modeltog tog kegler blandt de små deltagere.Hørsholm Mølle og den håndværkstøjssamling holder åbent hver lørdag kl. 11-13.