Mosens fugle kæmper med skarpe fiskekroge og kvælende snører: – Jeg bliver vred

Lokale i området omkring Utterslev Mose har gennem de seneste mange år oplevet, at dyrene påvirkes negativt af nogle menneskers aktiviteter. Mere skiltning og bedre opførsel er vejen frem, lyder det

Fugle kæmper med skarpe fiskekroge og kvælende snører: - Jeg bliver vred

Ole Nielsen og Peter Hermansen, begge 79 år, er jævnligt i Utterslev Mose for at hjælpe fugle, der kæmper med skarpe fiskekroge eller har viklet sig ind i snører. Foto: Kaj Bonne

Foto: kajbonne

Dyreliv: Både i det stille, mørke vand og på land er der godt fyldt med fugle. Primært ænder, gæs og store, hvide svaner.

Tre grågæs trisser langsomt væk fra mosen og op mod Grønnemose Allé. De forsøger ubekymret at krydse vejen, selvom der jævnligt kører biler forbi. Mens nogle bilister standser, kører andre videre og er tæt på at ramme gæssene. Noget som er sket før, fortæller 79-årige Ole Nielsen.

Han bor i Gladsaxe tæt ved Utterslev Mose, og sammen med sin hustru har han de seneste 20 år forsøgt at hjælpe mosens dyr og specielt fugle, når de er i problemer. Da Brønshøj-Husum Avis møder ham på en forårsformiddag, er der roligt, og områdets fugle har det godt. Men det har de ikke altid, fortæller Ole Nielsen.

– Det handler om respekten for livet, og det er vigtigt, at vi behandler dyrene ordentligt, fastslår Ole Nielsen. Foto: kajbonne

Han oplever nemlig jævnligt, at mosens dyr rammes af menneskers aktiviteter i området. Det sker for eksempel, når lystfiskernes skarpe fiskekroge sætter sig fast i svaner, eller når måger vikles ind i tynde snører.

– Vi har oplevet et utal af tragiske oplever, understreger Ole Nielsen.

Hvordan har du det, når du oplever områdets dyr i knibe på den her måde?

– Jeg bliver vred, fordi det er menneskeskabt. Der står folk og fisker, hvor de ikke må, og samtidig er de ikke opmærksomme nok, når der er dyr i nærheden, mener Ole Nielsen.

Når han hører om fugle og dyr i nød ved mosen, er han vant til at tage en værktøjskasse med for at forsøge at indfange dyret, hjælpe det fri og hvis nødvendigt ringe efter Dyrenes Beskyttelse.

Det er jo nogle virkelig ubehagelige situationer, for man kan virkelig mærke, hvor bange dyrene er. De er nærmest bange for sig selv.

Peter Hermansen, ringmærker

Ubehagelige situationer

Den lokale borger har i den forbindelse et tæt samarbejde med områdets frivillige ringmærkere, og en af dem er også mødt op for at tale med avisen. Det er Peter Hermansen, ligeledes 79 år.

Da ringmærkeren ankommer til mosen, falder hans blik hurtigt på en svane uden et ringmærke på benet. Det kribler i fingrene på Peter Hermansen for at gøre noget ved det. Imens kigger han ud på de mange fugle gennem sin sorte kikkert og skriver sirligt ned i sin medbragte notesbog.

– Det mest overraskende er den ligegyldighed, der er over for dyrene. At man ikke behandler dem bedre, siger Peter Hermansen, der er frivillig ringmærker i Utterslev Mose. Foto: kajbonne

Han bliver også kaldt til Utterslev Mose, hvis fugle er i nød og behøver hjælp. Et arbejde, der godt kan være hårdt.

– Jeg kan blive helt øm i armen og godt få blå mærker, hvis de slår med vingerne, når man for eksempel skal hive en fiskekrog ud af deres hals eller vikle dem ud af noget snøre, fortæller Peter Hermansen.

Hvad tænker du om, at fuglene rammes af fiskekroge, snører og andre ting fra menneskelige aktiviteter?

– Det mest overraskende er den ligegyldighed, der er over for dyrene. At man ikke behandler dem bedre. Det er jo nogle virkelig ubehagelige situationer, for man kan virkelig mærke, hvor bange dyrene er. De er nærmest bange for sig selv, forklarer ringmærkeren.

Kort om ringmærkning

Når fugle ringmærkes, sker det primært for at få mere viden om deres adfærd og biologi.

Selve ringmærkningen sker ved at sætte en metalring med indgraverede bogstaver og tal omkring fuglens ben.

Regler om ringmærkning af vildtlevende fugle hører under ”Lov om jagt og vildtforvaltning” og må kun ske efter dispensation fra Miljøstyrelsen.

Han fortæller den ene voldsomme historie efter den anden, herunder dengang han hev et tre meter langt sejlgarn op af en svanes hals.

– Nogle gange er det jo desværre så slemt, at dyrene må aflives, påpeger Hermansen.

Dyrenes hjem

Ifølge ringmærkeren bør områdets lystfiskere først og fremmest have fokus på, hvor de fisker, så de eksempelvis ikke kaster snører og kroge ud i de områder, hvor fuglene typisk fodres.

Spørger man lokale Ole Nielsen, er der også behov for bedre skiltning i området. Det gælder både i forhold til lystfiskerne, men også når det kommer til hunde i snor, da løse hunde er et stort problem, fortæller Ole Nielsen.

Det er dyrenes hjem, og det er specielt, at vi har sådan en symbiose så tæt på en storby.

Ole Nielsen, lokal borger

Da Brønshøj-Husum Avis ankommer til Utterslev Mose for at mødes med Ole Nielsen og Per Hermansen, går der en mand rundt på et grønt område i nærheden med en hund, der ikke er i snor. Hans hund løber frit omkring og jagter ad flere omgange de græssende gæs, på trods af at løse hunde er forbudt.

Hvorfor er det så stort et problem, at svaner, måger, gæs og andre dyr rammes af de her forskellige ting?

– Det handler om respekten for livet, og det er vigtigt, at vi behandler dyrene ordentligt. Det er dyrenes hjem, og det er specielt, at vi har sådan en symbiose så tæt på en storby, fastslår Ole Nielsen.

Han oplever også, at når han forsøger at italesætte ulovlig eller problematisk adfærd over for folk, får han ofte en negativ reaktion tilbage.

– Jeg har flere gange været tæt på at få en på bærret, fortæller Ole Nielsen og fortsætter:

– Men hvis der kommer bedre skiltning, vil det være nemmere for mig at sige folk imod, fordi de bedre kan se, hvad reglerne er.