Som sæsonens første film viser Dox:2700 De skygger vi arver af Susanne Kovacs på Husum Bibliotek 7.9. Hun er barnebarn af jødiske holocaust-overlevere og datter af en tysk mor og en dansk jødisk far. Hun konfronterer sin familie og afdækker, hvordan fortidens rædsler altid har været et uudtalt traume i familien. Efter filmen vil producer Ulrik Gutkin drøfte filmenes tema.
I En revolutionær familie af Tanja Wol Sørensen konfronterer Yira sin mor om sin forsømte barndom i skyggen af forældrenes politiske kamp. Faren blev dræbt som revolutionær oprører, og moren lever med dødstrusler pga. sin kamp for fattige colombianske bønder. Filmen rejser spørgsmålet, om politisk kamp er vigtigere end sikkerhed i politisk asyl. Menneskerettighedsforsker Julie Wetterslev speciale i latinamerikanske konflikter kommer på besøg efter filmen.
Mit barn blev skoleskyder af Frida og Lasse Barkfors er på programmet 2.11. Tre forældre til børn, der har begået skoleskyderier, fortæller dybt personlige historier om skyld, fornægtelse, ansvar, chikane, sorg, venskab og kærlighed.
Sæsonens sidste film Fremmede i Karl Oves Paradis vises 30.11. Helle Toft Jensen har gennem seks års optagelser på Ærø skabt en dramatisk, rørende og humoristisk film i forbindelse med beslutningen om at åbne to børneasylcentre for uledsagede, asylsøgende drenge på øen.
Medlemskab af Filmklubben Dox:2700 koster 25 kr. og kan købes via Husum Biblioteks hjemmeside.