Vagtkorps skal øge trygheden på gaderne

Ballerup Kommune vil oprette en kommunal tryghedsvagt i de kommende år. Målet er at gøre det mere trygt at færdes i gadebilledet.

Vagtkorps skal øge trygheden på gaderne

De nye tryghedsvagter kan eksempelvis færdes på stationer, på pladser eller i centre, hvor de kan være med til at skabe mere tryghed om aftenen.

Foto: kajbonne

I Sverige har man i flere år haft alternative vagtkorps, der med forskellige beføjelser og udstyr kan sørge for ro og orden i gaderne, når politiet ikke lige kan være på pletten. Selvom vagtkorpsene i Sverige har langt flere beføjelser og i flere tilfælde hører direkte under politiet, og derfor ikke kan sammenlignes direkte, så er tanken om et vagtkorps, der kan sørge for tryghed på gaden, blevet adopteret af Ballerup Kommune.

Derfor er politikerne blevet enige om at bevilge 1,5 millioner kroner årligt til at oprette og drive en tryghedsvagt, der fra den 1. juli i år og i en tre-årig forsøgsperiode frem til 1. juli 2026, lejlighedsvis skal patruljere og skabe tryghed.

Et bredt ønske

Ordningen er et resultat af politiforliget, der har åbnet mulighed for at etablere private vagtværn til at sikre tryghed. Ideen har været drøftet i flere år og i an række nordsjællandske kommuner har man ønsket at sætte private vagtværn ind for at dæmme op for mange indbrud i villaer.

Det usikre punkt er, hvilke beføjelser de nye vagter skal have, da de ikke vil få beføjelser som at gribe aktivt ind overfor uro og heller ikke, vil kunne udstyres med magtredskaber som eksempelvis stave, pebersprays endsige våben.

“Det nye tryghedsvagter vil nok placere sig et sted imellem politi og de velkendte vagter fra eksempelvis G4S. Det er stadig usikkert, hvad man skal kunne som tryghedsvagt, men trygheden for vores borgere er i højsædet og derfor er det vigtigt, at vi får indført det her. Som det ser ud nu, er der penge til to vagter og drift og vi håber, at vi kan komme i gang fra juli, såfremt loven bliver endeligt vedtaget. For den skal være på plads, inden vi ansætter vagter,” siger Johan Müller (A), viceborgmester i Ballerup Kommune.

Uddannelse og dialog

Tryghedsvagterne skal have gennemgået og bestået ’grundlæggende vagtkursus’ samt en ikke nærmere definere tillægsuddannelse. De skal kunne patruljere på kommunens matrikler samt på steder hvor der er almindelig adgang, altså veje, parker, pladser, stationer, centre, idrætsområder og andre steder. De skal køre i tydeligt mærkede køretøjer og i modsætning til de nuværende kommunale vagter, skal de i høj grad være i kontakt med folk i det offentlige rum og i øjenhøjde med borgerne og være i dialog, hvis der er behov for det. Vagterne skal samarbejde med andre lignende instanser som SSP, gadeplan, Den Lille Enhed og naturligvis politiet.

Vagterne skal etableres i Center for Ejendomme, i afdelingen vagt og sikring og skal adskille sig fra det øvrige opsøgende og forebyggende gadeplansarbejde og skal som udgangspunkt være aktive i tidsrummet klokken 16 til midnat.

Med hensyn til beføjelser er det udgangspunktet, at vagterne skal kunne give henstillinger til personer i forbindelse med deres arbejde og skal kunne tilkalde politiet, hvis deres henstillinger ikke efterkommes. De vil derfor have et direkte nummer til politiets vagtcentral. I tilfælde, hvor en tryghedsvagt overværer grove lovovertrædelser som hærværk, vold eller lignende skal vagterne hurtigt kunne tilkalde politiet.

Hvis loven vedtages endeligt i Folketinget, vil vagterne kunne se på gaderne i Ballerup Kommune snarest efter 1. juli.

Københavns Vestegns Politi vil ikke kommentere på planerne om tryghedsvagter, før loven er endeligt vedtaget og eventuelt skal implementeres.

De nye tryghedsvagter kan eksempelvis færdes på stationer, på pladser eller i centre, hvor de kan være med til at skabe mere tryghed om aftenen.