Det var i år 1964, den dengang otteårige Hella Tiedemann flyttede til Ballerup med sine forældre og tre søstre. Boligerne ved Baltorpvej var lige blevet bygget, og i en af de lejligheder flyttede familien ind.
Faren var portør på kommunehospitalet, og moren var oldfrue på Rådhuset, hvor hun gjorde rent.
”Når vi havde ferie fra skolen, gjorde jeg rent sammen med min mor på Rådhuset for lidt lommepenge. Jeg tænkte, det var et fint sted og nogle meget fine mennesker, der arbejdede deroppe. Men jeg tænkte ikke, det var noget, der var i nærheden af mig,” siger Hella Tiedemann.
Begyndelsen af det nye år markerede det 25., Tiedemann har tilbragt i kommunalpolitik. På det Rådhus, der virkede så uden for rækkevidde, da hun var barn.
Det blev fejret med champagne, taler og lykønskninger fredag den 20. januar.
”Der kom familie, gamle venner og politiske forbindelser fra rundt omkring. Jesper (Würtzen, borgmester i Ballerup Kommune) holdt en brandgod tale. Han fortalte om mit engagement, min ihærdighed og de områder, jeg brænder for. Men han sagde også, at jeg er en, man kan slå sig på,” siger Hella Tiedemann.
Det må være hendes ærlighed, forklarer Tiedemann, der sporer den kvalitet tilbage til sin opvækst.
”Jeg var et af de børn, der kravlede på væggene og hang sammen med drengene. Vi satte en spand vand over døren, før læreren kom ind i klassen, kastede madder op i loftet. Dengang hed det adfærdsvanskelige børn. I dag havde jeg nok fået nogle bogstaver.”
Hellas vildskab var det, der fik hende sendt på efterskole i Jylland i to år, hvor hun mødte faren til sine to børn.
”Jeg fandt ikke bare en bydreng, men en musiker, der spillede harmonika og hammondorgel, og turnerede landet rundt. Jeg rejste med, indtil jeg blev gravid, da jeg var 18.”
Fandt sin hylde
Et af sine første job som voksen fik Hella Tiedemann på Toms Chokolade. Her sad hun med stor mave ved skildpaddeanlægget, gravid med sin datter Karina.
”Når man laver skildpadder, starter man med skjoldet. Efter skjoldet var færdigt, kom den ned til to fyre, der lavede creme. Til sidst lavede jeg bunden.”
Efter fire år på Toms blev Hella Tiedemann sygehjælperuddannet på Herlev Hospital, og fik job på et plejehjem.
”Da jeg startede på plejehjemmet, gik det op for mig, at det var min hylde. At hjælpe andre mennesker har altid betydet meget for mig, og det kunne jeg der. Det der med at gå tilfreds hjem hver dag, det betød rigtig meget for mig.”
Og hjælpe kunne hun på flere forskellige måder.
”Jeg var lidt frisk på tingene. Der var en beboer, hvis største ønske var at tage til Hawaii. Hvorfor ikke, tænkte jeg, hvis hun så gerne ville det? I 14 dage var jeg trukket ud af lønsystemet, mens jeg var på Hawaii med hende. Det var en hård tur, for hun kunne næsten ikke noget selv. Jeg var godt nok træt, da jeg kom hjem. Men det var jo hendes store ønske,” siger hun og tilføjer:
”Jeg tror, det har betydet meget for mig, at mennesker har haft kvalitet, stabilitet og noget glæde. Vi skylder vores svage og ældre borgere rigtig meget. Der skal passes på dem.”
Politisk potentiale
”I midten af 90’erne kom jeg ind i kommunalpolitik. Det var Ove E. Dalsgaard, den tidligere borgmester, der sagde, jeg skulle stille op. Det betød virkelig meget, at han opfordrede mig til det. Han troede på mig og havde tillid til, at det kunne jeg godt,” siger Hella Tiedemann.
Ved sine første ordførerskaber rystede hun på hænderne, når hun rejste sig for at tale.
”Jeg kan huske, jeg var bange, for jeg kom ikke ud af min barndom med det største selvværd eller den største selvtillid. I dag er jeg stadig ydmyg, når jeg tager ordet. Jeg forbereder mig og forholder mig til vigtigheden af det, vi gør. Vi beslutter ting for vores kommune, og det synes jeg, vi skal gøre med respekt.”
Hun startede i teknik- og miljøudvalget og i socialudvalget. I 2004 fik hun formandsposten i teknik- og miljøudvalget, der i dag hedder klima- og miljøudvalget. Der har hun været lige siden.
”Det er så vigtigt et område, at jeg ikke har haft lyst til at slippe det. Vores første store, færdige resultat var Søndergård. Jeg er enormt stolt af, at vi har fået lavet noget så godt og så flot,” siger Hella Tiedemann.
Men med byfornyelse følger fortørnelse hos borgerne.
”Der har været en del vrede over mange af de nye byggerier. Og det er klart, folk reagerer, når man ændrer deres vante rammer. Dengang, jeg flyttede til Baltorpvej, var folk da ikke glade for, at den var blevet bygget. I dag er jeg stolt af at bo i Ballerup. Og det bliver vores borgere også. Jeg tror, de er stolte af at bo et sted, hvor der sker noget.”
I dag sker forandringen i at andet tempo, tilføjer Tiedemann.
”Man brugte mere tid på tingene, dengang jeg startede. Der lavede vi en til to lokalplaner om året. I den her tid laver vi jo utallige. Jeg kan sagtens følge med, men vi skal også huske at trække vejret. For eksempel skal Ballerup Bymidte skal have fred.”
I de 25 år, hun har brugt i kommunalbestyrelsen, er der løbet meget vand under broen.
”Vi er gået fra at sidde med tykke brune kuverter, til nu at sidde med en iPad,” siger Hella Tiedemann.
Men selvom 25 år er gået, er hun langtfra færdig i kommunalpolitik.
”Jeg ser frem til at fortsætte. Som jeg har det nu er jeg frisk på endnu en valgkamp og endnu et valg. Jeg er meget glad for mit politiske liv og aktiviteter, så jeg glæder mig bare til en ny periode.“