Måløvs nye beboere kom på græs

De tre køer, der fremover skal holde til i Måløv Bylaug, blev torsdag sluppet fri i deres nye fold.

Gallowaykøerne er udlånt af Grantoftegaard, den socialøkonomiske virksomhed, der tilbyder særligt tilrettelagte uddannelser til unge med særlige behov i kommunen. På gårdens forløb bliver de unge kastet ud i naturpleje og dyrepasning, og tre af de unge var således også mødt op for at hjælpe med køerne.