N.P Ellertsen, Baltorpvej 121, Ballerup
Sikke dog en smuk illustration af klimaparken, man kunne se på Ballerup Bladets forside for nyligt. Smukke omgivelser med kæmpe træer, grønne græspletter, blomsterbede – og nu også med overløbsvand, til tider.
Men ’papir er taknemmeligt’, for langt nede i den uddybende tekst, kan man læse, at der er tale om ’sådan som tegnestuen har tænkt sig’. Eller på dansk: Det er endnu ikke endeligt besluttet.
Vi står altså med en illusion, der er solgt som en klimapark med huse omkring, men som snarere ser ud til at blive offentligt tilgængeligt, grønne områder omkring de kæmpe, firkantede huse og opsamlingsbassiner til overløbsvand i beton. Den skal så deles mellem de mange nye beboere, offentligheden – og den nye biodiversitet.
I sidste uge kunne man så læse, at den hovedansvarlige for byggeri i kommunen i interviewet blandt andet var stolt over sit præg på byudviklingen gennem de sidste 25 år.
Fort at citere Piet Hein:”Han arbejdede på en pakkassefabrik – han skulle være arkitekt”.
Set som profitpolitik er det et flot resultat – flere borgere og skatteindtægter – men set fra den menneskelige vinkel viser al nyere forskning, at mennesker befinder sig og trives bedst i grupper på omkring 200 individer – og med god plads omkring sig.
De kæmpeblokke, man kan se i Skovlunde og Ballerup, byder yderligere på ”White Noise” og udstødningsgasser, fordi de er bygget for tæt på vejene eller midt i et trafikknudepunkt. Også dét ser videnskaben som skadende for den menneskelig trivsel – både fysisk og mentalt. Så alle de nye, dyre lejligheder bliver så bare et opholdssted, hvor man bevidst eller ubevidst bare spiser og sover.
Hvorfor denne trang til tæt, høj bebyggelse? Vi har jo de store områder bag Tørveslettevej og Grantoftegård, hvor biodiversiteten har været i fuld sving længe og bare venter på de mange toetagers huse, der er rigeligt plads til her, og hvor luftkvaliteten og mulighed for menneskelig trivsel er optimale.
Jeg opfordrer til, at man fremover tænker menneskelig trivsel meget mere ind i byplanlægningen ud fra de nævnte, videnskabelige undersøgelser – og IKKE, hvad man tror, de har behov for.
