Katten slap for tønden i år

Knap var eleverne i 0. til 4. klasse vendt tilbage til skolebænken, før de fredag blev sendt hjem igen på en uges vinterferie.

På skolerne på Odden, i Nykøbing og i Egebjerg blev der fejret både vinterferie og fastelavn.

Der blev bagt fastelavnsboller, lavet fastelavnsris, og mange elever var mødt op i skægge og skræmmende udklædninger. Der blev spillet banko og lavet gættekonkurrencer for alle elever - virtuelt, naturligvis.

Lone Jensen kom fra Egebjerg Skole, som også har Søgårdens Samlinger i Gelstrup, og havde taget en kasse med gamle ting med, som elever skulle gætte på, hvad var.

Der blev i år ikke slået katten af tønden, for det var for koldt, at slæbe de små udenfor i kulden.

På Højby Skole dukkede tryllekunstner »Lars U« fra Holbæk op på klassernes storskærme og på de bærbare hjemme hos de ældste elever.

Der blev grinet, måbet og kom en del overraskende gisp fra eleverne, når tryllekunstneren på magisk vis fik ure til at forsvinde eller regnestykker til at gå op.