Hotline til ældre, som lider under coronanedlukning

Kalundborg Kommunes trivselskonsulent Ida Sofie Matzen får i stigende grad henvendelser fra sygeplejersker, visitatorer, ergoterapeuter og andre medarbejdere i ældreplejen om ældre borgere, der har fysiske og psykiske reaktioner på den sociale isolation og afsavn, som de nuværende corona-restriktioner medfører.

På det kommende møde den 1. marts i ældre- og sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune bliver der orienteret om en ny trivselsindsats for borgere over 65 år, som snart skal sættes i værk.

Kvalme, svimmelhed og tristhed

De ældre oplever bekymringer/angst, og nogle har hoved- og mavepine, kvalme, svimmelhed, manglende appetit og tristhed.

Ved hjemmebesøg fra kommunens trivselskonsulent opleves det også, at mange af de pågældende ældre enten er flove eller uforstående over for deres reaktioner.

Derfor har Kalundborg Kommunes administration planlagt en indsats for at nå bredere ud til borgerne hurtigst muligt.

I uge ni bliver der sendt et brev ud til alle over 65 år i kommunen. Brevet indeholder dels en beskrivelse af naturlige reaktioner på situationen, dels enkle selvhjælpsråd og henviser desuden til en trivselstelefonen, som vil være åben frem til sankthans. Brevet henvender sig både til borgere med behov for støtte og borgere med mulighed for at yde støtte.

Normal reaktion i usædvanlig tid

Brevet italesætter, at det er normalt at reagere i en usædvanlig tid, og støtter samtidig borgere i at skabe en forandring samt rådgiver om alternative måder at bevare kontakten med andre mennesker på. I brevet informeres om kommunens tilbud ligesom der brobygges til civilsamfundets tilbud, som eksempelvis besøgsvenner, Ældre Sagen, Røde Kors og Værket.

Trivselstelefonen er en hotline mandag-torsdag klokken 11-13, der på skift betjenes af kommunens trivselskonsulent Ida Sofie Matzen og frivilligkonsulent Britt Skytte.

Der skal også kommunikeres om indsatsen i lokale medier.

Brevet er også en del af en bredere pressekampagne om ensomhed, der også henvender sig til pårørende, naboer og andre borgere, ligesom hjemmeplejen også bliver informeret og involveret. Der skal sættes igang i en dialog om de negative effekter af social isolation og ensomhed.

Indsatsen skal finansieres af ensomhedsbudgettet.