Nedtælling til genåbning af RO's Torv

Lige nu er her stille i RO's Torvv Shoppingcenter med god plads både i gange, og på parkeringsarealerne, selv om kunder fortsat besøger centrets åbne butikker.

Centerchef Lisbeth Wilstrup er på sit kontor hver dag for at følge med i dagligdagen i centret.

- Vi har naturligvis ikke den mængde kunder, vi normalt har selvom en del af vores butikker stadig er åbne.

- Vores arbejdsdag er meget anderledes, og vi bruger tiden til planlægning af åbningen af centret, og på at holde modet oppe hos butikkerne. Vi er klar til at åbne, så vi venter blot på et go fra statsministeren og sundhedsmyndighederne.

Click & collect

Kunderne kan stadig komme forbi RO's Torv og handle hos blandt andet Føtex, Matas, Normal, Profil Optik og Restaurant Flammen og Zhiki Sushi har Take Away.

- Vi er i kontakt med butikkerne på mail, så alt lige fra den sociale omgang og sammenhold med butikkerne, den er der ikke lige nu. Vi har heller ikke aktiviteter, der skal markedsføres så markedsføringsmæssigt, ligger vi på et vågeblus.

Efter den sidste nedlukning, var folk lidt mere parate og havde fået erfaringer fra den første nedlukning, som de kunne bruge denne gang, det er positivt, siger hun.

Blandt andet har Trendstar, Copenhagen Luxe, Bolia, No8, Matas, Imerco, Tamaris og Only Click & collect service.

Nye butikker på vej

Ventetiden går med lidt malearbejde og smårenoveringer.

- Vi har flere ombygninger under nedlukningen, Name It, er i gang med en større ombygning og Søstrene Grene bygger også om.

- Vi er i gang med at renovere et par af toiletterne, så de står flotte til åbningen, vi skifter også lidt fliser ud og får malet, hvor der trænger, så vi frisker centret op.

- Desuden er der tre nye butikker på vej, men jeg kan ikke røbe mere om det lige nu, siger Lisbeth Wilstrup med et smil.

Alle skal åbne samtidig

Vi har en åbningskampagne klar, og den er dynamisk og kan ændres afhængig af, hvornår vi får lov til at åbne, siger hun og fortsætter:

Det mest hensigtsmæssige for kunderne vil være en fælles genåbning af både butikker og centre da det vil kunne reducere presset på detailarealerne og dermed reducere Covid-19 smitterisikoen.

Passer på kunderne

Lisbeth Wilstrup understreger, at Ro's Torv har tjek på at genåbningen sker med omtanke.

- I centret har vi mulighed for at opretholde god afstand og ved, hvor mange kunder vi har, da vi har kundetællere. Vi har vagter og alle redskaber til at passe på kunderne, siger hun.

Så er der kun at vente på en snarlig melding fra statsministeren om at nedlukningen skal ophæves.