37-årig kørte ind i lysmast på Kongevejen

Klokken 02.41 natten til mandag kørte en 37-årig mand fra Birkerød ind i en lysmast på Kongevejen.

Manden kom umiddelbart ikke til skade, men han blev efter en narkometertest sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer og taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige påvirkelsesgrad. Det oplyser Nordsjællands Politi.