Med 102 km/t igennem byen

Mandag mellem klokken 05.36 og 11.45 var der fartkontrol på Ringstedvej ved Fjenneslev. Her er den tilladte hastighed 60 km/t.

734 bilister blev målt. Syv af dem kørte mere end det tilladte. En enkelt bilist blev målt til 102 km/t. Det blev til en betinget frakendelse af kørekortet.