Chokerende morgen: Ild i gasinstallation

Torsdag morgen rykkede Hovedstadens Beredskab og Vestegnens Politi til Frihedslyst Allé i Hvidovre på en melding om ild i en udendørs gasinstallation ved et hus.

Af en eller anden årsag var der opstået en utæthed ved husets gasinstallation, hvor der opstod en brand. Husets beboere opdagede det, da der var gaslugt inde i huset.

Hovedstadens Beredskab var hurtigt fremme og fik slukket branden, og fik sørget for, at der blev lukket for gassen.

Den vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab har ikke fået meldinger om skader i forbindelse med branden, og ingen personer kom noget til.

Meldingen om branden kom klokken 06.42.