Blickfeldt: - Det er det næstbedste

Drømmescneraiet havde været en ren blå regering. Men gårsdagens valgresultat er alligevel det næstbedste, det kunne være, udtaler DFs repræsentant i kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune, Ole Blickfeldt.

- Det er heldigvis ikke det værste, der kunne være sket, konkluderer han og hentyder til, at begejstringen for Lars Løkke (M) er på et meget - meget - lille sted, og der nu er mulighed for at danne en regering med den tidligere statsminister sat udenfor døren.

Regering over midten

Skal man prøve at spå om den kommende regering, er DF’erens frygt dog, at Socialdemokratiet alligevel vælger at køre parløb med Lars Løkke og Moderaterne - af hen høflighed.

- Det, jeg tror, der kommer til at ske, det er, at Mette kan danne en regering med røde partier - og så tage Lars Løkke med ind som sundhedsminister, som han har været før. Så skaber hun, som hun har lovet danskerne, en regering over midten baseret på en høflighedsgestus, spår Ole Blickfeldt og fortsætter:

- Men jeg kan også se for mig, at hun kunne danne regering med Mai Villadsen - hvis hun ikke var med i Enhedslisten. Det store spørgsmål bliver, om Mette Frederiksen vælger at køre parløb med Løkke eller Villadsen.

En second chance

Falder snakken på, hvordan den kommende valgperiode kommer til at se ud for Dansk Folkeparti, er Ole Blickfeldt dog ikke i tvivl - de næste tre til fire år skal bruges på at komme sig.

- Det faktum, at DF kom ind og fik lagt en rimelig afstand til spærregrænsen betyder, at vi nu har den kommende valgperiode til at vise danskerne, at vi gerne vil politik. Vi har nu tre til fire år til at finde ud af, hvordan vi havner på benene igen. Det her, det er en second chance for DF.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...