Nye træk skal sikre økonomisk vækst i Havnsø Bryghus

Havnsø Bryghus oplyser, at det i fremtiden skal være muligt for borgere og virksomheder at købe en anpart i selskabet. Penge, der skal være med til at styrke væksten i byen, lyder det.

På trods af en beskeden levetid på blot et år, som særligt har været farvet af coronapandemien og inflation, så meddeler Havnsø Bryghus, at tiden nu er inde til at udvide.